Sognepræst Mads Knudsen Buch

   FamilySearch #: 9ZZZ-FS3.

  Notater:

Først katolsk præst, senere protestantisk sognepræst i Egtved og Ødsted.
Blev 1531 kaldet til præst for Egtved Menighed, og han døde 1584.
Provst 83.84.
Jubellærer.

Note om Mads Buch (Buch-puslespillet)
Mads (Knudsen) Buch (ca.1505-1584) ~ Ursula (Caspersdatter),
præst i (sandsynligvis 4. søn af Knud Jepsen Buch) Egtved 1531

I kancelliets brevbøger 1554, side 322, ses, at der d. 50. juli 1554 udstedes livsbrev for hr. Matz Buch, sognepræst i Egtved, på kronens part af tienden af Egtved Sogn.
I samme samling ses, at Mads Buch d. 20. juli 1578 får stadfæstelse på det af kongens far til sognepræsteembedet i Egtved givne brev om, at sognepræsteme i Egtved altid skulle beholde Yding Kirkes bol til deres præstegård, mod at svare Østed Kirke og Ribe Kapitel sædvanlig afgift deraf.

I hans Tid blev Ødsted Annex;
30/7 54: "Livsbrev for Hr. Matz Buch, Sognepræst i Egetued, paa Kronens Part af Tienden af Egetued Sogn, som han hidtil har haft, til Gjengjæld for, at han oplod et Vikarie ved Helligaands Kirken i Riibe, hvilket blev lagt til det almindelige Hospital smstds.";
17/12 1558: "Aabent Brev, hvorved det Yding Kirkes Bol, som Hr. Matz Buck, Sognepræst til Eigtved, selv har i Værge, henlægges til Sognepræsteembedet i Eigtved, mod at der altid svares sædvanlig Landgilde og Afgift deraf til Østed (Ødsted) Kirke og Ribber Kapitel";

L. Vesten:
Mads Nielsen Buch, (1531)-1584.
Han var Sognepræst i Egtved og Ødsted.
Før hans Tid havde Kirkerne været betjent af Hr. Peder Skodborg, Søn af Hans Jacobsen i Kolding; Hr. Peder var altsaa Broder til den landflygtige Ærkebiskop Jørgen Skodborg.
Mads Buch fulgte 1531 efter Peder Skodborg og gik med over i Reformationen. Han blev den første Provst i Jerlev Herred og døde i Aaret 1584.
Han havde et Vikarie, som i sin Tid var oprettet til Helligaandskirken i Ribe. Da Kongen ønskede at lægge Vikariet til Hospitalet i Ribe, afstod Hr. Mads det og fik 1554 til Gengæld Kongetiende af Egtved Sogn saa længe han levede.
I Ødsted Sogn har der ligget en Landsby, som nu er forsvunden; den hed Yding, og der havde tidligere ligget en kirke, men Kirken var bleven øde og Sognets Omraade var bleven fordelt mellem Ødsted og Øster Starup Sogn. 1558 bestemte Kongen, at 'Yding Kirkes Boel' skulde lægges til Præsteembedet i Egtved og Ødsted, dog skulde der svares Landgilde til Ødsted Kirke og Afgift til Kapitlet i Ribe.
Mads Buch var gift med en Ursula Nielsdatter. Derfor var der i Ægteskabet 2 Sønner, der begge hed Niels.
Den ældste, der var opkaldt efter Farfaderen, blev Sognepræst i Vejle og Hornstrup; den yngre var opkaldt efter Morfaderen, blev Sognepræst i Egtved og Ødsted efter Faderen.
En Datter blev gift med Provst Stephan Sørensen i Verst og Bække.


Danmarks Præstehistorie, Kasse nr. 89. Egtved-Ødsted
Mads Buch.
Gejstl. ark.. Ribe Kapitel. Buch, Mattis.
9.3.1544: Lgvidne af Ydyng Kirke, givet hr. M.B. sgpræst sst. at mester Hans aldrig havde noget byggested eller rebdragen jord på Ydyng mark, før Søren Krog rejste det bol i Rostett for ham, og det bol har altid ligget sammen med præstegårdens jord
Gejstl. ark.. Ribe Kapitel. Buch, Mattis.
18.6.1544: Tingsvidne af Jerlef hrd., givet hr. M.B. præst til Egtved, at den tid Søren Krog rejste det hus i Roshet for mester Hans, lå sgpræsten hr. Anders syg og døde; han efterfulgtes af sin søn hr. Peder, der døde kort derefter og fulgtes af Søfren, der nu er i Wirsth
Gejstl. ark.. Ribe Kapitel. Buch, Mattis.
9.7. (eller 2/1) 1544: Tingsvidne af Jerlev hrd. givet hr. M.B., at nogle af de bønder, som boede i Roffstet og Tuding (?), delte på det hus, som mester Hans Marquardsen lod opbygge i Roffstet, og fik dom, at det skulde opbrydes, og siden købte han nogle af dem til at være tilfreds, fordi de vare de højeste i sagen.
Ribe bispearkiv: Jerlev ..?.. kd 1548-1778: Buch, Mads.
21/3 1547 Sgpræst til Egtved M.B. får kgl. Confirm. på et tingsvidne af Jerlev hd, at den gård Peder Kied bor i, er rette præstegård til Ødsted Kirke, og at hans fader svarede skyld og al rettighed af den til Peder Skodborg, som var sgpræst til Ødsted. Ligeles confirm. på en dem af Jerlev hdsting, at M.B. skal nyde afgifter af Ødsted Præstegård.
Ribe bispearkiv. Ph. Præsteindberetn. til biskop J. Bloch 1766-69. M-T. Indberetn. 1766 fra Egtved præst.
Præsterne:
1. Hr. Peder Skodborg var før Reformationen den sidste præst i Ødsted Sogn. Det er troligt, at han har tillige været præst til Egtved sogn.
2. Hr. Mads Buch fulgte efter hr. Peder Skodborg og var sognepræst til Egtved og Ødsted sogne over 52 år og provst i Jerløw herred. Udi hans egenhændig til hans søn og efterfølger i embedet udgivne attest dateret d. 15. juli 1583, som nedenfor anføres, kalder han sig sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og provst udi Jerløw herred. Hans vocation anbelangende, da skriver han i bemeldte attest, at det var 52 aar siden han annammede Ødsted Sogn (følgelig også Egtved, da han var præst til begge sogne) af gamle bisp Iver Munck med hans collats brev derpå. Og hans søn i sin derefter gjorte irettesættelse 1584 skriver, at hans fader endda levede, hvoraf erfares, at hr. Mads Buck i 1531, som var 52 år før den til hans søn 1583 af ham udgivne attest, har succederet hr. Peder Skodborg, og at han bemeldte år annammede kaldet og blev ordineret af bisp Iver Munck, nemlig 5 år før Reformationen. Han må da og have antaget den lutherske religion, efterdi han forblev som provst og præst i embedet indtil 1584. Hans genealogi angående da må han efter Reformationen have indledt sig i ægteskab og haft 2 sønner. Thi hr. Procancell: Pontopp: Annales tom: 3 pag. 23 melder, at Frederik 2. på hertug Johannis af Hadersleben hans forbøn i 1566 havde givet den gamle hr. Mads Buck i Egtved skriftlig forsikring, at en af hans sønner, enten Jens eller Niels, hvilken der studerede vel og kunne erholde godt vidnesbyrd af biskoppen skulle bekomme kaldet efter faderen.
3. Hr. Niels Buck blev derefter sin fader i embedet adjungeret, i hvilket han overlevede faderen indtil 1588. . . .
Efter mag. Peder Storms beretning skal hr. Mads Buck have haft en datter, som kom i ægteskab med hr. Stephan i Verst, hvis datter Mette Stephansdatter 1590 den 14. juni kom i ægteskab med hr. Søren Poulsen i Egtved efter hans kirkebogs formelding, hvor han kalder hende Metta Stephaneia Virstensis . .
1567 Kh. S. VII, 443
Jens Buch, søn af Mads Buch
Pers. Tidsskr. 12-5-188
(Henv. til at MB er blandt anerne - 10. gen. - til komponisten P.E. Lange-Müller)
Wiberg, Hauch-F.
~ Ursula ..?..
Se Kanc. Brevb. 28/10 1582, 8/7 1578
Wiberg i Landsark. Viborg
~ Ursula ..?.. (lever 1608. Kanc. Brevb. 1608 9/4.
Wiberg, Kgl.B. Jantzen
1. Mads Buck. Levede Endnu 3. Pinsedag 1584.
(Kh. Saml. 3 Rk. II, 211) - Kanc. Brevb. 20/7 1578
Vejle Amts Årb. - 1916, s. 201 ff - 1922, s. 43 - 1928, s. 130 (? 136)
J. Kinch: Ribe Bys Hist. og Beskrivelse I, s. 551
Kh. S. I, 646 - 3. Rk., 76 f - VII, 443
Kr. Bib. 1528 (? 1578), 417, 425 - 1554, 322 - 1558, 235 - 1567, 124 - 1582, 563 - 1608, 664.
Arends I, s. 59
Wiberg - V. Bang. Ny kgl. Saml. 2691, VI, s. 27 + 33
1. Mads Buch fik Kongens Løfte om, at en af hans Sønner matte blive hans Eftermand efter Forbøn af Hertug Hans i Haderslev. - Pont. Ann. III, 23 + 33 + 73. 2 Sønner: Jens og Niels.


Wiiberg (Egtved):
1. k. 1531. Mads (Knudsen) Buch*; (vist Bdr. t. Jens (K.) B. i Skanderup); F. fmtl. K. Jepsen B. p. Nagbøl; M. . . . Mogensdtr. Lange; Pr. (83. 84); ~ Ursula Caspersdtr., levede 68; see Etm.; Jens M. B. i Gauerslund; Niels M. B. i Veile-H.; S. Sørensen i Verst-B.; L. S. Riber i Øsse-N.; [† 1584; i hans Tid blev Ødsted Annex; 30/7 54: >Livsbrev for Hr. Matz Buch, Sognepræst i Egetued, paa Kronens Part af Tienden af Egetued Sogn, som han hidtil har haft, til Gjengjæld for, at han oplod et Vikarie ved Helligaands Kirken i Riibe, hvilket blev lagt til det almindelige Hospital smstds.<; 17/12 1558: >Aabent Brev, hvorved det Yding Kirkes Bol, som Hr. Matz Buck, Sognepræst til Eigtved, selv har i Værge, henlægges til Sognepræsteembedet i Eigtved, mod at der altid svares sædvanlig Landgilde og Afgift deraf til Østed (Ødsted) Kirke og Ribber Kapitel<; T. 289].

KB bd. 1 (1551-1555) s. 322; KB bd. 2 (1556-60) s. 235; KS 3:2 (1877-80), s. 211; Hegelund I, s. 113, II, s. 71; Green, s. 205-207, 227-230.

Hegelund 17 juni 1576 M:Laurentij Tusani oc KirStines Iensdaatters brølluppe vdi Hyby vdi Aadsherrit. Nis Toliers oc Magdalene, Peter Ancherssens daatters, brøllup vdi Hadersleff. H.Lambert i Øsse og Mette, Her Matz Buckes daatter.

Om Mads Knudsen Buch

Note (John Helt Green, Side 205)
s. 205-207, 227-230
Mads Knudsen Buch, sognepræst i Egtved og Ødsted i over 52 år og provst i Jerlev herred, f. omk. 1500/1505 i Nagbøl, Skanderup, d. 1584 i Egtved, g. formentlig efter reformationen m. Ursula Caspersdatter, der endnu levede i 1608. Hun kunne muligvis være hans anden hustru, da hun levede så længe.
Han blev i 1531 ordineret og indsat i kaldet som sognepræst i Egtved af den katolske biskop Iver Munk. Efter reformationen i 1536 fortsatte han som protestantisk præst. Han har muligvis været ansat i Ribe, idet han fik et såkaldt vikarie i Helligåndsgårdens kirke i Ribe, som bestod af indtægten af en gård i Nebel, Vorbasse sogn. (Ribe kapitels ældste jordebog fra 1520 viser, at kapitlet bl.a. havde to gårde i Thorsted og tre i Bøgvad, Egtved sogn). Helt frem til 1554 havde hr. Mads indtægten af gården i Nebel, da han afstod den til kongen. I stedet for gav kongen ham på livstid kongetienden af Egtved sogn. Brevet herom er dateret: "Egtved Mandag efter Kong Oles Dag". Dette er Kong Olavs dag, den 30. juli 1554. Christian III har vel været på jagt på egnen denne dag og boet i præstegården, hvor der altid skulle stå et værelse til rådighed for kongen. Af Christian IV dagbøger fremgår det, at denne også overnattede i Egtved præstegård.
Mads Buch blev ordineret til præst af "gamle Iver Munk" biskop i Ribe, og han fik kaldsbrev på Egtved og Ødsteds sogne. (Iver Munk var den første af de katolske biskopper, der efter reformationen atter blev taget til nåde, idet han underskrev et forpligtelsesbrev, der anerkendte det skete. Kort efter blev han forlenet med Ribe bispegård afgiftsfri på livstid. Han døde dog allerede i 1539). Den første tid i præstegården har Mads Buch naturligvis levet i cølibat, men formentlig kort efter reformationen er han blevet gift.
Mads Buch sagde engang i en prædiken til sin menighed: "Når Vorherre på dommens dag kalder på mig og siger: Mads! Så dukker jeg mig. Men kalder han atter på mig og siger: Mads! Så siger jeg: Herre her er jeg! Vorherre: Hvor har du dine får? Hertil svarer jeg: Herre, du gav mig ingen får. Du gav mig kun stinkende bukke!".
Hr. Mads holdt sammen på og fik stadfæstet sine embedsrettigheder. I 1542 fik han et tingsvidne om sin ret til annekspræstegården i Ødsted. Kongelig stadsfæstelse fik han 5/3 1543 på et dombrev fra Jerlev herredsting lydende på landgilden af denne præstegård, som bebos af Per Kydt. I Ribe bispearkiv findes 3 breve dateret 9/3, 18/6 og 9/7 1544, hvori Mads Buch i Egtved får Yding sognevidne og to tingsvidner af Jerlev herredsting angående det hus (boel), som Søren Krog rejste på magister Hans Markvardsens vegne i Rugsted, Ødsted sogn. Det samme boel får hr. Mads og hans efterkommere, præster i Egtved, som Yding kirkes boel mod at give til Ødsted kirke og Ribe kapitel sædvanlig landgilde og afgift. Yding kirke havde ligget i Ødsted, men var blevet nedlagt ved reformationen.
Skødet er udfærdiget af Christian III på Koldinghus den 17/12 1557. Da Mads Buchs søn Niels var blevet sin fars kapellan, bekræftede Frederik II sin faders "gunst og naade" ved brev udstedt på Skanderborg slot 20/7 1558. Den 8/1 1567 udstedte kongen på hertug Hans's forbøn et ekspetancebrev for en af hr. Mads Buchs sønner, Jens eller Niels, der var i gang med at studere, på faderens sogne Egtved og Ødsted og på kronens part af tienden af Egtved sogn, uden afgift, hvis han overlevede faderen, og af biskoppen blev erkendt duelig til at være sognepræst.
Hr. Mads havde fæstet en halv otting jord af Karen Krabbe, Niels Skeels enke, der da boede på Nygaard i Starup sogn, men nu ved mageskifte med kongen havde fået Voergaard i Vendsyssel. Ved brev dateret Koldinghus 8/7 1578 skænkede kongen ædelmodigt den halve otting jord til hr. Mads Buch og hans hustru Ursula, så længe de levede, fri for landgilde og anden tynge. Det samme gjaldt sønnen hr. Niels Madsen Buch, hvis han overlevede dem.

15/7 1583 udsteder Mads Buch et åbent brev:
"Jeg, Mathias Buch, sognepræst til Egtved og Ødsted sogne og herredsprovst udi Jerlev herred, kender og gør vitterligt med denne min aabne brev, at fra den tid jeg annammede Ødsted sogn af gamle biskop Iver Munk og indtil nu, som er halvtredsindstyve og to aar siden, som min kollatsbrev udviser, da haver jeg, baade udi gamle biskop Iver Munks tid og indtil denne dag efter ordinansen haft forsvar og oppebaaret sagfald, herlighed og anden rettighed af anneks- præstegaarden udi Vesterbye, som sognemænd i Ødsted sogn vitterligt er, og ikke lensmanden paa Riberhus, Koldinghus eller noget andet steds haver befattet sig med eller oppebåret noget sagfald, herlighed eller rettighed af til denne dag. At saa er udi Guds sandhed, som foreskrevet stander, mærker jeg mit signet nedenfor denne min aabne brev. Egtved den 15. Juli anno 1583. Mathias Buch m.p.p.".
M.p.p. betyder "med påholden pen". Mads Buch har altså ikke selv været i stand til at skrive brevet, nu da han må være omkring de 80 år. Det er sikkert skrevet af sønnen Niels, som året efter bekræftede sin fars udtalelser i et såkaldt irettesættelsesbrev med næsten den samme ordlyd.

I 1584 blev hr. Mads indkaldt til at medvirke ved stændernes hyldning af Christian IV på Viborg landsting. Men han måtte på grund af alderdom og svaghed sende sin søn Hr. Niels i stedet.

Mads blev gift med Ursula Caspersdatter. (Ursula Caspersdatter døde efter 1568.)

Mads blev derefter gift med Lene Christiansdatter.